Så er vi hjemme igen og er igang med hverdagens gøremål.
Tak for alt den interesse der har været omkring vores tur. Vi arbejder nu hårdt på at få lavet nogle billed serier og videoer klar fra turen, og i det nye år vil vi holde et par foredrag med gode historier og billeder fra turen, nærmere datoer og steder vil blive oplyst på et senere tidspunkt.
Alt i alt en meget vellykket tur, hvor vi opnåede det vi havde sat os for, nemlig at holde bilen kørende og humøret højt og tøjet noget der mindede om rent, helt til målstregen.
Vi var jo omgivet af fantastisk natur og fantastiske mennesker fra 25 forskellige nationer, der alle var både venlige og nysgerrige på hvorfor vi valgte at køre hele turen i vores Drykorn jakkesæt , dog røg jakken af indimellem når temperaturen rundede de 30 grader og luftfugtigheden 95 %. men butterfly, skjorte og pæne bukser var fast uniform.
Alle steder vi var, kom folk hen for at spørge om de ikke måtte få taget et billede med os. Det var helt overvældende med den positive respons vi fik alle steder.
Om aftenen var der tit nogen som kom forbi for at sludre, og vi blev ofte budt ind i de forskellige teams lejre til en sludder og noget “koldt” at drikke:
En aften hvor Søren havde givet golf lektioner med sit medbragte golf udstyr til folk fra bla. Rusland, Polen,Kina,libanon,malaysia, brasilien, mfl. Og vi så derefter kunne byde på drinks pyntet med medbragte drinks paraplyer og farvestrålende rørepinde, endte vi med at have en lille festlig komsammen med folk fra omkring 10 forskellige nationer, med musik og lokale drikke som folk havde medbragt. Det er off-road lejrliv når det er bedst.
Vi vil vende tilbage snarets muligt med flere historier og som sagt billeder og videoer..
Med venlige jungle hilsner
FatPony Offroad