Så er vi hjemme igen og er igang med hverdagens gøremål.

Tak for alt den interesse der har været omkring vores tur. Vi arbejder nu hårdt på at få lavet nogle billed serier og videoer klar fra turen, og i det nye år vil vi holde et par foredrag med gode historier og billeder fra turen, nærmere datoer og steder vil blive oplyst på et senere tidspunkt.

Alt i alt en meget vellykket tur, hvor vi opnåede det vi havde sat os for, nemlig at holde bilen kørende og humøret højt og tøjet noget der mindede om rent, helt til målstregen.

Vi var jo omgivet af fantastisk natur og fantastiske mennesker fra 25 forskellige nationer, der alle var både venlige og nysgerrige på hvorfor vi valgte at køre hele turen i vores Drykorn jakkesæt , dog røg jakken af indimellem  når temperaturen rundede de 30 grader og luftfugtigheden  95 %. men butterfly, skjorte og pæne bukser var fast uniform.

Alle steder vi var, kom folk hen for at spørge om de ikke måtte få taget et billede med os. Det var helt overvældende med den  positive respons vi fik alle steder.

Om aftenen var der tit nogen som kom forbi for at sludre, og vi blev ofte budt ind i de forskellige teams lejre til en sludder og noget “koldt” at drikke:

En aften hvor Søren  havde givet golf lektioner med sit medbragte golf udstyr til folk fra bla. Rusland, Polen,Kina,libanon,malaysia, brasilien, mfl. Og vi så derefter kunne byde på drinks pyntet med medbragte drinks paraplyer og farvestrålende rørepinde, endte vi med at have en lille festlig komsammen med folk fra omkring 10 forskellige nationer, med musik og lokale drikke som folk havde medbragt. Det er off-road lejrliv  når det er bedst.

Vi vil vende tilbage snarets muligt med flere historier og som sagt billeder og videoer..

Med venlige jungle hilsner

FatPony Offroad

Efter 15 specialprøver ved Port Dickson på Malaysias vestkyst og i ”The Predator“-zonen ved Rembau i delstaten Negeri Sembilan satte Fat Pony Offroad og de øvrige godt 30 offroadere kurs mod ”The Terminator“ i junglen nordøst for Kuala Klawang for at køre flere specialprøver. Rainforest Challenge 2014-konvojen var på vej mod den ultimative fase.
Øvelserne ved Port Dickson var ganske vist pointgivende, men dog blot en prolog – en test af kørerne og deres maskiner. Kunne de ikke klare dét, ville der ikke være grund til at køre ind i junglen. Efter en klatretur ad et ofte svært fremkommeligt spor nåede konvojen i buldermørke til den første camp i junglen, og Fat Pony Offroad slog som flere andre lejr i kanten af det mudrede og klæbrige spor.
Turen til campen og de første specialprøver ændrede Christian Nautas opfattelse af den lejejede “Jeepta”, ”Toyeep“ – eller hvad den miksede køremaskine kan kaldes, for ligeså ringe som bilen kørte ad landevejen fra Seremban til Port Dickson og videre til Kuala Pilah og Kuala Klawang, ligeså effektiv var den specialbyggede køremaskine i sit rette element – off the road.
– Jeg må indrømme, at jeg er positivt overrasket, for bilen kan virkeligt noget i terrænet, den trækker fantastisk, og det kompenserer for dens mangler på almindelig vej, fastslog Christian Nauta efter det første døgn i junglen.
På dét tidspunkt havde teamet allerede tumlet med problemer eftersom dets suppportvogn brød sammen ved ankomsten til campen i Port Dickson og efter lidt tumult endte det med at teamet fik overladt en officialbil med den lokale vognmand Shamsul Kahar Nasra ved rattet – og det viste sig siden at blive til stor nytte.
Allerede ved de første specialprøver kom Christian Nauta og Søren Bach på hårdt arbejde med at vænne sig til den lejede bils motordrevne PTO-spil, og det var først senere i forløbet, at de omsider fik talt med den mand, der af udlejeren var udpeget som instruktør i betjeningen af det komplicerede spil med detes mange håndgreb i kombination med anvendelse af bilens transmissionssystem og gearskifte.
– Af sikkerhedsmæssige årsager afstod vi fra at gennemføre nogle af de mest krævende specialprøver, hvor der bl.a. skulle spilles baglæns på næsten lodret terræn. Jeg ville ikke risikere noget ved en eventuel fejlbetjening af PTO-spillet, og vi er her for at være med og have en god oplevelse, pointerede Nauta efterfølgende.
– Desuden vil vi gerne aflevere bilen i nogenlunde samme stand, som vi fik den udleveret, tilføjede Søren Bach. Bortset fra en lille bule og en skrammet nummerplade bagtil kørte bilen med startnummer 106 problemfrit frem til den afsluttende og mest underholdende etape – Twilight Zone ved Jelebu.
Kort efter starten satte bilen sig som en sugekop i et knædybt mudderhul og to gange sprang spillets wire, før det med bagspillet lykkedes at få den halet fri, så den kunne spilles igennem et andet ligeså dybt, men mindre klæbrigt mudderhul. Siden gik det over stok og sten, over floden og ind i junglen, indtil sporet blev blokeret af et jordskred, så feltets 20 biler endte i en total ”trafikmarmelade“ på et spor, som ikke var meget bredere end bilerne.
Først da alle var nået frem til blokaden fik man med besvær vendt konvojen, så den kunne returnere og siden omdirigeres ad en alternativ rute.
Undervejs masede Fat Pony Offroad med en punktering og et hjulskift midt på sporet ligesom bilens markant skrævende forhjul gjorde det mere end svært for Nauta at holde den på ret kurs under tilbagetoget.
Med noget besvær lykkedes det at gennemføre etapen og returnere til campen, hvor det kunne konstateres, at styretøjet var tæt på at falde fra hinanden.
Selvom udlejeren havde sørget for at lægge både værktøj og reservedele i bilen, var der dog ikke lige en ekstra pitman-arm til erstatning for den, som var bøjet i Twilight Zone.
Mens Nauta og Bach pustede ud, kastede Shamsul sammen med nogle venner sig under bilen og tog fat på at få samling på stumperne.
Fra et af feltets russiske team fik teamet en ny pitmanarm, ganske vist kortere end den ødelagte, men det lykkedes Søren og Shamsul at fikse bilen, så den kunne gennemføre det sidste stykke af turen til målet i Kuala Klawang.
Mission completed – og med en stil som ingen i Rainforest challenge 2014 hverken ved starten eller under løbet i deres vildeste fantasi havde forestillet sig.

Så fik vi omsider etableret en stabil internetforbindelse til laptoppen, så her er foreløbig nogle snapshots fra de seneste dages begivenheder med nye prøvelser i ”The Predator“, ”The Terminator“ og den ultimative ”Twilight Zone“.
Heldigvis holdt monsunen sig tilbage, for ellers havde vi nok stadig siddet derude i muddersporene.

Mere følger, så ”stay tuned“!

Den havde nye extern reservoir dæmpere , hvilket vi ikke forstå eller også er de ikke blevet fyldte, for det kan ikke mærkes der er dæmpere og støddæmper på , ved mindste bump i vejen er den nede på bumpstopende , generelt vil de ikke have for lang vandring på akslerne , men dette er måske lige i underkanten – i dag har race bilerne haft en “hurtig ” tur over et lille bjerg og der var jeg på arbejde hele tiden , selv på et forholdsvis dybt spor er den over det hele og nogle gange var det lidt spænden når det gik lige ned i kanten af sporet , vi følges med vogn 137 og det skal vi også i morgen . Når Marcus der køre den anden vogn smækker til den kan vi ikke følge ham , det er ganske enkelt for farligt , til gengæld har han måtte spille sig ud af et på situationer i dag , hvor den gule gale bil har tøffet lige igennem , er sikker på vores bil kan spille månen ned hvis vi kan finde noget at anker i , og når den bider i underlaget , ryger jordkloden  ud af kurs .
Nu begynder jeg lige så stille at have en fornemmelse af bilen og nogle gange er det næsten som om det er mig der bestemmer og jeg ikke bare sidder og klamre mig fast på ryggen af en gal tyr ……kæft det skæ’ hilsen Nauta

Den havde nye extern reservoir dæmpere , hvilket vi ikke forstå eller også er de ikke blevet fyldte, for det kan ikke mærkes der er dæmpere og støddæmper på , ved mindste bump i vejen er den nede på bumpstopende , generelt vil de ikke have for lang vandring på akslerne , men dette er måske lige i underkanten – i dag har race bilerne haft en “hurtig ” tur over et lille bjerg og der var jeg på arbejde hele tiden , selv på et forholdsvis dybt spor er den over det hele og nogle gange var det lidt spænden når det gik lige ned i kanten af sporet , vi følges med vogn 137 og det skal vi også i morgen . Når Marcus der køre den anden vogn smækker til den kan vi ikke følge ham , det er ganske enkelt for farligt , til gengæld har han måtte spille sig ud af et på situationer i dag , hvor den gule gale bil har tøffet lige igennem , er sikker på vores bil kan spille månen ned hvis vi kan finde noget at anker i , og når den bider i underlaget , ryger jordkloden  ud af kurs .
Nu begynder jeg lige så stille at have en fornemmelse af bilen og nogle gange er det næsten som om det er mig der bestemmer og jeg ikke bare sidder og klamre mig fast på ryggen af en gal tyr ……kæft det skæ’ hilsen Nauta